Hvad kan man lave på Langeland

Tranekær slot og by

Tranekær slot er det ældste beboede hus i Danmark, og med dets placering og flotte røde farve står slottet skarpt i det smukke landskab. 

Sammen med Tranekær Slot danner det helt særlige og unikke landskab, skabt af isen for tyve tusind år siden, rammerne om den autentiske Tranekær by. 

Tranekær slot afholder typisk rundvisninger i sommerferieugerne.

Ud over Slotte er der Medicinhaverne som er anlagt på en skråning lige syd for Tranekær Slot. Adressen er Botofte Strandvej 2A

En gåtur i den smukke Tranekær Slotspark, TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur, og oplev internationale kunstneres organiske Land-art i samspil mellem kunsten og naturen

Ud i naturen

Langeland er en ø, og det gør landskabet særligt på flere måder. Med 152 km kyststrækning er Langeland nemlig begunstiget af mange og afvekslende kystlandskaber. Der er et hav af aktiviteter man kan foretage sig cykle-, gå - vandre-ture på en af de mange ruter der findes eller tage ud og besøge et af de mange fuglereservater der er på øen. Igen har vi fremhævet noget af det vi faldt for på Langeland. 

Skovsgaard

Naturdestination Skovsgaard byder velkommen til en sæson med masser af nye tiltag: Skovsgaards vilde naturværksted er klar med helt nye aktiviteter til børnefamilier, i hovedbygningen udstiller naturfotograf Jan Nielsen sine fantastiske billeder, og Skovsgaards café er åben og byder på lækkerier. Dertil byder Skovsgaards vildgræsning på et væld af vandreture ud i vores smukke natur 

Kysten langs Langeland

Langs kysten på det sydligste Langeland er gode muligheder for at fange fladfisk, men også langs øens østkyst fra Spodsbjerg til Botofte er det oplagt at kaste snøren i vandet. Det er også et godt sted UV-jagt eller blot en badetur. Her ser du stranden ved Botofte 

Vilde heste

Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og heste der lever under åben himmel hele året. Det betyder, at dyrene primært lever af det de selv finder i naturen og aldrig kommer på stald, men i stedet lever vildt på arealet. Du kan bla. opleve De Vilde Heste i området Flådet syd for slotsbyen Tranekær. Landskabeligt er området omkring Tranekær et af Langelands flotteste. For 9.000 år siden blev Flådet brugt som sommerboplads.

Ud og spise

Hyggelige restauranter og caféer samt gårdbutikker med friske lokale råvarer der er mange muligheder op Langeland. VI har blot nævnt nogle af vores favoritter. 

Restaurant Generalen

En smuk gåtur fra sommerhusgrunden ligger Generalen som er en klassisk fransk/dansk restaurant..

Restaurant Generalen i Tranekær, er af meget høj klasse, med et bredt udbud af hjemmelavet produkter. De bruger meget økologisk, men er mest fokuserede på kvaliteten i de enkelte råvarer. De er meget årstid-bevidste, og serverer dermed de råvarer som hører årstiden til.

Restaurant KAOS

Efter 15 min. i bil, gennem Langeland´s smukke natur, kommer I til Lohals. Her kan vi anbefale at besøge Restaurant KAOS.

Bagenkop Kro

Tæt ved havnemiljø, badestrand, golfbane, lokale museer og ikke mindst den smukkeste danske natur, byder Bagenkop Kro jer velkommen til en hyggelig oplevelse i idylliske rammer, og ikke mindst en af landets bedste fiskebuffeter. Det er køreturen værd, men husk at bestille bord i god tid.

Det sker der på Langeland

Der er mange  events hele året igennem på Langeland, vi har nævnt nogle af de tilbagevendende begivenhed der er vær at besøge.

Frikadellefest

Frikadellefesten i Lohals er en årligt tilbagevendende begivenhed, med masser af live musik, boder, aktiviteter for børn og voksne og vigtigst af alt - frikadeller! En hyggelig dag for hele familien i skønne omgivelser. Og der er GRATIS entré.

Bagenkop by- og havnefest

Bagenkop by- og havnefest er en tilbagevendende begivenhed. På havnen er der tivoli, boder, mad- og dansetelte og masser af god musik. Der er entre til festpladsen.

Livemusik i Rudkøbing

Sommeren igennem arrangeres der traditionen tro livemusik på Torvet i Rudkøbing. Nyd en kold øl til masser af god musik i de flotte rammer på Torvet 

Shopping

Langeland har et stort udvalg af specialbutikker, gårdbutikker samt mange dygtige lokale kunsthåndværkere, vi vil anbefale at I tager på eventyr rundt på øen.

Rudkøbing

I købstaden Rudkøbing finder du et stort udvalg af både kæde- og specialbutikker.

Husk at parkering altid er gratis i Rudkøbing.

Lokalt kunst

Langeland er et mekka af kunstner, alt lige fra smykker, keramikker, billedkunstner etc...

Gårdbutikker og vejbode

Der er et hav af små hyggelige gårdbutikker og vejbode, lad dig friste af de lokale råvarer fra Langeland .

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang